MEN STØRST AF ALT ER JEG – Skrevet og instrueret af Lykke Sand

En hjertevarm komedie om fem brudepiger i identiske kjoler af afgangsholdet fra Copenhagen Acting School.

Under uforudsigelige omstændigheder ved et bryllup bliver fem meget forskellige brudepiger låst inde i et garderoberum. Et ambivalent forhold til bruden og en virkelig grim lyserød kjole er, hvad de fem brudepiger synes at have til fælles.

Mens tiden står stille, dukker fortrængninger, indeklemte meninger og komplicerede relationer op.

Hvilke minder gemmer der sig fx i en rød sodavand? Er der nogensinde nogen, der har skrevet en god selskabssang? Og hvorfor føles det som om livet synger på sidste vers, når man ikke længere kan nå at blive stewardesse?

“MEN STØRST AF ALT ER JEG” spiller d. 31.maj – 4. juni på Teatret Zeppelin, Valdemarsgade 15, 1665 Kbh. V.

Fredag d. 31. maj: 19.30
Lørdag d. 1. juni: kl. 19.30
Søndag d. 2. juni: kl. 17.00
Mandag d. 3. juni: kl. 19.30
Tirsdag d. 4. juni: Matiné kl. 13.00 + forestilling kl. 19.30

Billetter kan købes på cphstage.dk

Instruktør: Lykke Sand
Medvirkende: Anja Østerby Hansen, Søs Uldall-Ekman, Svea Ditlevsen, Liva Sohn Jensen og Hannah Roos